Vedtægter for Støtteforeningen for Lillesyd Friskole
§ 1. Foreningsnavn
Stk. 1. Foreningens navn er “Støtteforeningen for Lillesyd Friskole”, hvis hjemsted er Bjergvej 8, 4681 Herfølge.
Stk. 2. Foreningen er stiftet den 03-11-2023.
§ 2. Formål.
Stk. 1. Foreningens formål er at støtte den fortsatte udvikling af Lillesyd Friskole:
– med specielle aktiviteter og midler der kan gøre hverdagen mere sjov, lærerig eller spændende.
– ved begivenheder på skolen, som kalder på ekstra hjælp.
Stk. 2. Det er op til bestyrelsen at afgøre, hvor og hvordan hjælpen skal ydes. Hjælpen skal afstemmes med ledelsen af Lillesyd Friskole og støtten skal ske i overensstemmelse med den pædagogiske praksis der er på skolen.
§ 3. Medlemskab.
Stk. 1. Alle som ønsker at bakke op om det gode børneliv og dannelse, der bliver skabt i og omkring Lillesyd Friskole, kan være medlemmer af støtteforeningen.
Stk. 2. Forældre til børn på Lillesyd Friskole er automatisk medlem af foreningen. Det er frivilligt om forældrene vil indbetale penge til støtteforeningen.
Stk. 3. Der opkræves et årligt kontingent for de medlemmer som ikke er forældre. Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling.
Stk. 4. Der ydes ikke godtgørelse af for meget betalt kontingent.
Stk. 5. Medlemmer af foreningen over 18 år har stemmeret og valgbarhed.
§ 4. Kontingent.
Stk. 1. Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling. Der fastsættes et beløb for enkeltpersoner og et for institutioner/virksomheder.
Stk. 2. Kontingentet forfalder til betaling en gang månedligt.
Stk. 3. Større beløb og donationer er velkommen og kan indbetales til foreningen løbende.
§5. Bestyrelsen.
Stk. 1. Bestyrelsen består af 5 medlemmer og 2 suppleanter, der vælges på den ordinære generalforsamling. En ́ af medlemmerne er udpeget af bestyrelsen for Lillesyd Friskole.Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig selv på førstkommende bestyrelsesmøde, med en formand og en kasserer.
Stk. 3. Valgperioden er 2 år og således, at 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige år, mens 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år. Medlemmet af Lillesyd Friskoles bestyrelse udpeges for et år af gangen. Suppleanter vælges ligeledes for et år af gangen.
Stk. 4. Ved barnets udmeldelse af skolen, kan man godt fortsætte i bestyrelsen.
Stk. 5. Bestyrelsen oppebærer intet honorar.
Stk. 6. Formanden foretager indkaldelser og sammensætter dagsordenen, samt leder bestyrelsesmøderne. Ved formandens forfald skal et andet medlem foretage ovenstående.
Stk. 7. Kassereren fører foreningens regnskaber og forvalter på bestyrelsens vegne foreningens midler. Ved kassererens forfald skal formanden foretage ovenstående.
Stk. 8. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal, i tilfælde af stemmelighed, vil det være formandens stemme som er afgørende.
§ 6. Tegning og hæftelse
Stk. 1 Foreningen forpligtes ved underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller den fungerende formand.
Stk. 2 Formanden sammen med et bestyrelsesmedlem, dog ikke kassereren, kan give kassereren fuldmagt til at modtage og foretage betalinger\hævninger fra foreningens giro- og/eller bankkonto.
Stk. 3 Foreningen kan ikke optage lån/stifte gæld.
Stk. 4. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med foreningens formue. Det påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.
§ 7. Generalforsamlingen.
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender og afholdes en gang årligt.
Stk. 2. Indkaldelser til den ordinære generalforsamling skal ske med 14 dages skriftlig varsel, med angivelse af dagsordenen, samt ordlyden af eventuelle forslag fra bestyrelsen. Generalforsamlingen afholdes i april-maj måned.
Stk. 3. På generalforsamlingen aflægges beretning og regnskab. Der foretages valg af medlemmer til bestyrelsen. Valgbare er alle medlemmer af støtteforeningen over 18 år.
Stk. 4. Beslutninger og vedtægtsændringer træffes ved almindelig stemmeflertal.
Stk. 5. Stemmeberettigede er alle medlemmer af støtteforeningen, dog kun en stemme pr. husstand/barn.
Stk. 6. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt skriftligt til formanden senest 8 dage inden generalforsamlingen.
Stk. 7. En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig og skal for at være gældende, vedtages via flertal af de til generalforsamlingen fremmødte stemmeberettigede medlemmer. Foreningens opløsning kræver dog kvalificeret majoritet, jf., § 10.
Stk. 8. Ekstraordinære generalforsamlinger finder sted, når bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst halvdelen af foreningens medlemmer skriftligt fremsætter ønske herom. Indkaldelse skal ske med 14 dages skriftlig varsel.
Stk. 9. For at opnå valg til bestyrelsen kræver det personligt fremmøde, eller skriftlig tilkendegivelse af villighed til at modtage valg.
Stk. 10. Foreningens revisor vælges på generalforsamlingen for et år af gangen.
§ 8. Revision.
Stk. 1. Foreningens regnskab gennemgås en gang årligt.
§ 9 Vedtægtsændringer.
Ved vedtægtsændringer skal der være 2/3 flertal blandt de fremmødte på generalforsamlingen.
§ 10. Foreningens opløsning.
Stk. 1. Foreningen kan kun opløses på en lovligt indvarslet generalforsamling, og kun såfremt 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og 3/4 af disse stemmer herfor.
Stk. 2. Dersom generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling med 8 dages varsel, som tidligst kan afgives på dagen for den første generalforsamling og senest 14 dage senere.
Stk. 3. På den sidste generalforsamling kan foreningens opløsning endeligt vedtages, såfremt 3/4 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor.
Stk. 4. Ved foreningens opløsning skal alle foreningens aktiver realiseres og overdrages til Lillesyd Friskole, midlerne må derefter kun benyttes til aktiviteter til gavn for skolens børn. Opløses foreningen samtidig med at Lillesyd Friskole opløses, skal overskydende midler bruges til et lignende formål.